Ved det netop afholdte VM Open i udstyrs 3-kamp, løftede vores egen Trine Bagger. Hende og hendes trofaste hjælper, Jonas, tog af sted torsdag d. 10/11 for at kunne akklimatisere sig i fht. tidsforskellen inden Trine skulle løfte om mandagen. Her en beskrivelse fra Jonas:
“Da det blev mandag kl. 17 lokal tid, hvor der skulle være stævnestart, var den forrige gruppe stadig igang. Starten blev derfor udskudt en time og vi væbnede os med tålmodighed. Vi havde ventet hele dagen og ville egentlig bare gerne i gang. Trine var ved godt mod, men vi havde begge haft meget svært ved at vende os til tidsforskellen og havde været oppe siden kl. 0300. Det kunne dog ikke mærkes, da vi endelig fik lov at komme igang med squatten. Trine åbnede sikkert på 150 kg og vi øgede til 155 kg. Også den blev løftet overbevisende, men dog en smule tung. Planen om de 160 som vi havde lagt hjemmefra så ud til at blive en realitet – de fik i hvert fald et forsøg. Vi var tre mand om at lægge knæbindene, hvor undertegnede skulle trække så hårdt i knæbindene, at rollerne for et øjeblik var byttet om og Trine nu heppede på mig. På kom de og landstræneren, Jørgen, og Trine blev enige om, at der var størst succeschance, hvis Trine kun lige præcis kom i dybde. Det betød, at Jørgen skulle kalde Trine ned med få milimeters fejlmargin – et job, der kunne koste ham livet, hvis han kaldte den for højt og Trine efterfølgende fik fingre i ham. Heldigvis sad meldingen og dybden lige i skabet og løftet blev godkendt 2-1; måske som følge af, at de andre forsøg havde været rigtig dybe og dommerne mente, at Trine havde sparet lidt sammen. Godkendt blev de i hvert fald og ny dansk samt personlig rekord.
Så kom tiden til bænkpres som havde drillet utrolig meget i opkøringen, hvilket betød, at Trine først skulle finde sin endelige startvægt ude i opvarmning. Der var forståeligt lidt stress på, og vi endte med at måtte springe et opvarmningsløft over for at have mulighed for at ændre startvægten, der skal ske senest 3 minutter før start.
Det sidste løft på 92.5 kg i opvarmningen så ret tunge ud, men vi holdte fast i de 95 som vi havde meldt fra start. Trine vælger dog at presse stangen helt op over hovedet, hvor den bliver for tung og rammer ned på safety’erne. På den igen i 2. forsøg på samme vægt. Her rammer hun den bedre, men den er ganske enkelt for tung og spotterne må tage den efter et par sekunders kamp. Fuck – vi er ikke kommet helt til Orlando for at bomme ud. Heldigvis har Jørgen stået i denne situation før og han tænker hurtigt. Vi trækker bænkprestrøjen af Trine og justerer den, så den sidder mere aggressivt. Det betyder, at den hjælper lidt mere, men også at den er sværere at styre. Det giver dog Trine troen tilbage på det og hun vågner op efter at have været lidt sløv. Hele den danske fanskare (på ca. 5 mand) hepper og råber, da Trine går ind for enten at bomme ud for første gang eller forhåbentlig bestemme over trøjen og vægten, så vi kan komme videre til favoritdisciplinen, dødløft. Trine rammer den lige i røven og får vægten igennem sit sticking point og ligger med den i strakte arme. Godkendt 3-0 og jublen bryder ud.
Så er det blevet tid til dødløft, hvor Trine har en spinkel medaljechance. Startvægten lyder på 165 kg. Opvarmingen ser desværre ret tung ud og Trine kan for alvor mærke, at vi vågnede kl. 3 om natten og klokken nu er 23. De 165 bliver dog løftet, men legende let ser det ikke ud.