Velkommen til Aalborg Styrkeløfter Klub
AaSK blev grundlagt i 1989. Klubben huser både verdens- og europamestre og har en seriøs elite. Når det er sagt, er hygge og fællesskab dog vægtet ligeså højt som det sportslige. Med over 100 medlemmer er AaSK en af Danmarks største klubber inden for styrkeløft, og der er helt sikkert også plads til DIG! Uanset dit niveau, har vi faciliteterne i orden – tjek dem ud her. Der er desuden meget hjælp og inspiration at hente hos de garvede medlemmer.
Efter endt træning er det ikke unormalt, at der er kaffe og kage oppe i kaffestuen (nogle gange mere kage end træning). Vi bestræber os på, at fællesskab, hygge, sjov og seriøs træning alt sammen går op i en højere enhed. Lyder det som noget for dig, så er du altid velkommen til at kigge forbi Aalborgs hyggeligste og flinkeste klub til en prøvetræning inden du bestemmer dig. Kontakt blot en af bestyrelsesmedlemmerne eller send os en mail på aalborg.styrke@gmail.com.